Når eventyret er slut

En fortælleforestiling med historier hentet  fra alverdens eventyr.
Fortæller Marianne Christensen og harpenist Niss Stricker skaber sammen en syntese mellem musik og fortælling.
Lytteren føres ind i hjertets krinkelkroge, hvor der skabes en lattermild stemning. Publikum er med på første række, når fortællingernes personer gennemgår op- og nedture i livet.
De urgamle fortællinger er en uudtømmelig kilde til forståelse af verden omkring os og det menneskelige sind.
Den ene historie afløser den anden i en stadig strøm af spænding og begejstring.

Samarbejdet
De to kunstnere har hver især en lang solistkarriere bag sig, og i “Når eventyret er slut” forener de deres unikke udtryk.
Samarbejdet rummer en gensidig inspiration fra de to kunstarter- musik og fortælling. De forskellige genrer mødes på overdrevet – dér, hvor alt kan ske – og der opstår en ny samklang, som løfter musik og fortælling til et nyt sted.

Begejstret publikum
Siden premieren i Vordingborg i 2015 har publikum stået i kø for at rose de to kunstnere.
De siger blandt andet:
’I formår virkelig at overraske med den måde, I fletter historierne sammen.’
’Jeres samarbejde og glimt i øjet får det hele til at gå op i en højere enhed.’
’Jeg blev forført af jeres historier, musikken og jeres eventyrlige samspil.’
’Jeg har været vågen hvert eneste sekund. Jeg ville ikke gå glip af noget.’