Fortæl NU

 

Fortælleworkshop hos Marianne

Denne workshop afholdes i udviklingscentret BIRCA, Bolbyvej 7, 3782 Klemensker.
Den er åben for alle, som har lyst til at blive en god fortæller i privat eller offentlig sammenhæng.

Måske skal du fortælle for turister, på din arbejdsplads, til dine kunder i B&B, gårdbutik, kunsthåndværker, m.m. Måske har du lyst til at formidle din egen historie til familie og venner på en god og struktureret måde, så du bliver skarp og får dit budskab frem.
Du kan mærke forbedring med det samme.
Læs om indhold i kurset her

Datoer:
Søndag d. 5.8.18 . kl. 10-14 i BIRCA, Bolbyvej 7, 3782 Klemensker, Bornholm
Tilmelding ved at indbetale 400 kr. på Mobile Pay til 30254774 med teksten: fortælnu

Send derefter en mail til Marianne@mariannechristensen.dk med navn, adresse og telefonnr.
og evt. CVR. nr.

Max 16 personer.

Udddybende tekst
Fortæl NU
Marianne Christensen er historiefortæller og forfatter. Hun har i mange år undervist i kunsten at fortælle en god historie og er kendt for at være en inspirerende underviser, som altid kan få det bedste frem i sine deltagere.
I samarbejde med Susanne Danig i BIRCA i Klemensker, er det nu muligt at møde Marianne Christensen, som fortæller og underviser på Bornholm. Søndag den 5. august kl. 10-14 afholdes en fortælleworkshop, hvor deltagerne kan blive skarpe til at få struktur på den mundtlige fortælling. De får indblik i effektive teknikker til at fange og fastholde deres lyttere, bliver klogere på deres egen fortællestil og går hjem med en historie, der er lige til at fortælle i den forsamling, de måtte ønske. Deltagerne lærer om, hvad der er en god historie og hvordan den fortælles godt.
Workshoppen henvender sig til alle interesserede.
Marianne Christensen har undervist alle typer af grupper i historiefortælling, blandt andet ejere af gårdbutikker, Bed & Breakfast, kunsthåndværkere, galleriejere, naturguider og mange flere.
– Når man står med sine kunder, er det vigtigt, hurtigt at kunne fortælle en afrundet historie, så man får sit budskab frem og hjælper kunden videre i sin beslutning om at købe eller opleve. En god historie kan ’sælge’ et godt produkt, når den er rigtigt fortalt.
Workshoppen består af masser af praktiske øvelser, og alle kommer til at afprøve fortællingen i trygge rammer for et lille publikum. Selv om man er vant til at fortælle, kan man stadig drage nytte af nogle af Marianne Christensens ’hemmelige tricks’. Der er maksimalt plads til 16 deltagere, og her gælder princippet ’først til mølle’.
Billetter kan købes hos Place2book: https://bit.ly/2MfNrhr
Nærmere oplysninger: www.mariannechristensen.dk samt www.birca.org

 

2018-06-17T14:45:43+00:00