Nedenstående er en række af anmeldelser, som enten er sendt til os eller fundet på internettet.

Bogen kan købes i boghandler, og på nettet fås den som trykt bog og e-bog. Den kommer som lydbog.

Jeanette Hylleborg har bloggen Qland, og har skrevet en anmeldelse  :

Det sidste led er en ny interviewbog om livet uden børn. En bog, der ikke, som så mange andre bøger, handler om kampen mod infertilitet, men om tilværelsen, som den udformer sig både som selvvalgt og ufrivilligt uden børn. Om de tanker, der har ligget bag valgene eller om den sorg, der har været at måtte opgive drømmen om familie og egne børn.
Det sidste led er en meget kontant og sigende titel, og det er interessant at høre, hvad forskellige mennesker tænker om, at de ikke videreføre deres gener. Der kan i stedet være søskendes børn, men for de fleste af de medvirkende i bogen betyder det ikke det store. Som en siger, så handler det for hende langt mere om, hvad hun bidrager med, mens hun er her.

En stemme til mennesker uden børn
Bogen er forhåbentlig kun en del af en bølge, der skal ændre synes på livet uden børn. For mig, der heller ikke har børn, er det altid fint at opleve andre i samme båd, og denne bog er forhåbentlig kun begyndelsen på en endnu mere åben og fordomsfri beskrivelse af livet, som det udformer sig for ganske mange af os, både mænd og kvinder. Så ingen føler sig forkerte, fortabte eller mindre værd, men ved, at der er både fordele og ulemper ved at have børn, såvel som ikke at have børn.
Mange (ca. 20%) kæmper i en periode af livet med infertilitet, så det er ikke for at negligere, hvor forfærdeligt, det er (jeg har selv været der og er kommet godt ud på den anden side). Men et liv uden børn behøver ikke bare at være problematisk eller sorgfyldt, og det er godt, at forfatterne Marianne Christensen og Dorte Roholte med denne bog sætter fokus på det.
Den ene forfatter har selv børn, den anden har ikke – Marianne har haft og har et fantastisk liv uden, og Dorte med. Med bogen forsøger de at sætte ord på, hvad det betyder at være frataget muligheden for at føre sin slægt videre, hvad der får nogle til at fravælge børn, og hvad det betyder for lykken ikke at have børn. Forskningen viser nemlig ikke ubetinget, at forældre til enhver tid er de mest lykkelige.

Vil ikke kaldes barnløs
Hvad betyder det at blive kaldt “barnløs” og blive defineret som noget, man ikke er? Der er flere af deltagerne i bogen, der nævner, at de ikke er glade for ordet barnløs.
Bogen har fået mig til at tænke over emnet, og jeg har det faktisk på samme måde, selvom jeg ikke er specielt nærtagende og krænkelsesparat omkring det. Jeg har brugt ordet barnløs om mig selv, men når jeg tænker dybere over det, så ønsker jeg heller ikke have etiketten barnløs, eller ufrivilligt barnløs, klistret på mig. Jeg har bare ikke børn.
Der er noget omkring ordets aura, som oser af, at man er forkert. Man er defineret af, at man mangler noget. For nogle er det utroligt sorgfuldt og ulykkeligt, men for mange af os gælder det heldigvis, at vi elsker vores liv præcis, som det er, uden børn. Med alle tilværelsens fordele og ulemper, som det jo er for alle.
Den slags betragtninger og tanker sætter bogen i gang, og det er godt, at vi, der af den ene eller den anden grund, ikke har børn, også får en stemme. At vi også har gode, spændende, dejlige liv – og liv på godt og ondt, ligesom alle andre. Vi kan måske endda have andre fordele i form af frihed, overskud og ressourcer, som bogens sidste kapitel beskriver.

“Vi skal leve med vores nederlag og acceptere de valg, vi har truffet”
Overskriften er fra et af bogens kapitler – et interview med en præst. Der er også bidrag fra en psykolog/sorgforsker og en læge/forsker. Gode kapitler, som kan bidrage til forståelsen af de følelser, tvivl og angst, som mange går igennem, når de beslutter sig for ikke at få børn eller kæmper med at få dem. At det fx bør anerkendes og betragtes som sorg, når ønsket om børn ikke kan gå i opfyldes, og sorg er ikke noget, der bare kan behandles væk.
For nogle har det været tungt, drømme er bristet i livet. Andre har aldrig følt det biologiske ur tikke og har det godt med deres beslutninger om ikke at få børn. For andre er det bare blevet sådan. Men som præsten opsummerer, så skal vi alle leve med vores nederlag og acceptere vores valg, og det er alle deltagerne i bogen gode eksempler på, hvordan man gør.
Og livet er fantastisk – også uden børn.

___

“Det sidste led – et liv uden børn” af Lone Rytsel

Er en interviewbog med masser af stof til samtale.

Det er Marianne Christensen og Dorte Roholte, der har samarbejdet om dette spændende, men også tabulagt emne, har jeg forstået efter at have læst bogen. Det har jeg ikke været opmærksom på tidligere. Derfor er bogen for mig tankevækkende og absolut læseværdig. 5 mænd og 8 kvinder har bidraget med hver deres meget forskellige historie.

Bogen er udgivet af Forlaget Mellemgaard og er en fysisk lækker og læsbar bog. En god størrelse og dejlig at have i hånden. Smuk og fortællende forside. Og så er den sat op på en måde, der gør, at man nyder at læse den. Små ”overskrifter”, der samler indholdet.

Nogle af de medvirkende har valgt et liv uden børn, andre er blevet tvunget af omstændighederne. Mange har levet fint med det, men ofte alligevel for fleres vedkommende oplevet det som en tab, en sorg eller blot valgt at undgå situationer, hvor børn og senere børnebørn var hovedpersoner. Nogle fortæller, at det er vanskeligt at finde fælles emner at tale om, når man ikke selv har de daglige oplevelser og udfordringer med børn.

For mig var det også nyt at læse om, at sorg ikke kun er tab af en kær person, men også sorg over det, man ønsker, men ikke kunne opnå. Tankevækkende læsning.

Vi kan læse i bogen om, hvilke andre oplevelser, det kan give at have friheden til at gøre, hvad man har lyst til, når man ikke er bundet af børn. Livet uden børn behøver ikke være meningsløst.

Måske kan man ikke føre livet videre i traditionel forstand, men hvis man har været en del af en socialt liv med andre mennesker, har man helt sikkert gjort en forskel for den næste generation. For slet ikke at tale om de medvirkende, der også er forfattere. Blandet andet Marianne Christensen og Michael Næsted Nielsen, som jeg kender personligt.

Og ingen har vel lovet os, at det var en menneskeret at få børn. Det er der også et godt indlæg om.

Også muligt at finde sin egen identitet uden at have fået børn, som en af de medvirkende fortæller om.

Nogle skriver om frygten for, at der ikke er børn til at tage sig af en, når de bliver voksne. Men det kan vi absolut ikke kan være sikre på, selv om vi har børn.

Bogen giver så mange emner til debat og til overvejelser, så den bør læses af alle. Både de, der har fået børn og de, der ikke har fået børn, hvad enten det var frivilligt eller omstændighederne, der var årsagen.

Vil også være velegnet til undervisningen af voksne i fx VUC-centrene eller som studiekredse i Folkeoplysningen.

Jeg kan varmt anbefale den og vil selv benytte den i en af mine faglige, sociale små grupper eller i min undervisning i Sandvig Folkeoplysning og Fortælleværksted.

NB – Jeg er bange for, at der mange temaer i bogen, som jeg ikke har nævnt her, for der er mange, så undskyld til dem, jeg har sprunget over.

Men læs bogen eller lån den på biblioteket – Lone Rytsel”

 

Jeg blev i går lør. d.15.2.20 desværre forhindret i at komme til reception hos Bog & Idé , hvor forfatterne Marianne Christensen og Dorte Roholte præsenterede deres nyudkomne bog med den geniale titel : “DET SIDSTE LED” -. et liv uden børn –

Jeg var så heldig at vinde bogen på Vordingborg Bogmesse.

Bogen modtog jeg med posten fredag, d. 14.2.20, og her er min anmeldelse :

Bogen “Det sidste led” – et liv uden børn – skrevet af forfatterne , Marianne Christensen og Dorte Roholte.

De mange indfaldsvinkler, hvor forskellige mennesker udtaler sig om “FRIVILLIG eller IKKE frivillig barnløshed”, gør bogen interessant og læseværdig . Det kan fx være : Interview-formen med god grafisk opsætning/ spørgsmål i kursiv – dialogformen og det rent narrative. De enkelte afsnit er ikke for lange. Sproget er autentisk,, nærværende og ærligt og læseren bevarer læselysten til sidste side.

Bogen handler om det polære syn på frivillig barnløshed contra IKKE frivillig barnløshed. Dette lige fra socialpædagog Marie Jylovs udsagn som : “Der var også nogle veninder, der klaskede deres babyer op i nakken på mig, fordi jeg skulle dufte til dem. Det brød jeg mig ikke om!”

TIL :

Forfatteren Marianne Christensens udsagn : ” Jeg holdt af venners og familiens børn samtidig med, at jeg undertrykte en sorg og længsel, som skabte misundelse og afstandtagen !”

Psykolog , Mai-Brit Guldin , udtaler og anerkender i bogen :
“At det kan være en sorg, at være barnløs, hvor man inderst inde ønskede så inderligt at få børn – en sorg , som kræver behandling !”

TIL LYKKE med bogen – I har taget hul på et interessant emne, som alt for længe har været tabuiseret. Bogen er for alle – køb den og bliv klogere.

Anmeldt d. 16.2. 2020 – Anne Regitze Petersen / overlærer emeritus/ Kalvehave.

Kvindekroppens historier – en side på Facebook af Lotte Hvas

“Det sidste led- et liv uden børn” – er en bog der tør tage fat på tabuerne omkring barnløshed – både når man ikke ØNSKER at få børn, og når man ikke KAN. En modig bog med modige mennesker, der fortæller og sætter ord på følelser, der sjældent kommer frem. ( Forlaget mellemgaard). Jeg havde fornøjelsen af at være til bogsignering i weekenden med forfatterne Marianne Christensen og Dorte Roholte. Tak fordi I tør!! #barnløshed #Detsidsteled #tabu

Det sidste led – anmeldelse på www.bogvaegten.dk
Af Birte Strandby | feb 11, 2020 |
En række danskere fortæller om livet uden børn. For nogen har det været et let fravalg. De har simpelthen aldrig haft trang til at få børn. For andre har det været en tung erkendelse af, at det ikke var muligt, og nogle har besluttet, at deres liv ville blive sjovere, mere bekymringsløst og mere frit, hvis de ikke fik børn.
Der er næsten lige så mange forskellige tanker om det at have børn, som der er interviewede i bogen. En del af de interviewede har tænkt over det at være den sidste i sin slægt, og det er angiveligt det der giver mest anledning til vemod, ikke selve barnløsheden som man i de fleste tilfælde kan vænne sig til at leve med. Flere af de barnløse har fuld speed på jobbet og rejselivet, og enkelte er lettede over ikke at skulle være forbillede.
Der er både par og singler blandt interviewdeltagerne; der er en psykolog og en præst, der tager sig af emnet sorg i forbindelse med barnløshed. Præsten fortæller, at erkendelse af barnløshed kan føles som om verden går i stå. Ligeledes er det præsten der understreger, at det at få børn af nogle ses som en pligt overfor slægten og samfundet.
En bedstemor fortæller, at to af hendes tre voksne døtre ikke vil have børn, og det giver hende en personlig sorg. Det får hende også til at tænke på, om døtrene vil blive ensomme, og om der måske vil blive annonceret efter pårørende, når de engang dør, og det lyder jo trist. Men ellers har de fleste af de barnløse i bogen både accepteret og omfavnet den skæbne de har fået eller valgt.
Det sidste led er god læsning, både for dem der er i tvivl om, hvorvidt de skal have børn, eller ikke bryder sig om børn og for dem, der betragter børn som en selvfølgelighed.
www.bogvaegten.dk

DET SIDSTE LED – UPRÆTENTIØS BOG FULD AF REFLEKSIONER OVER LIVETS STORE SPØRGSMÅL
Indsendt af Birgit Juel Martinsen | 19. februar 2020 | Bøger | 0 |
BOGANMELDELSE: Hvad vil det sige IKKE at få børn? Det spørgsmål stiller bogen ”Det sidste led – et liv uden børn” skrevet af Marianne Christensen og Dorte Roholte. At få børn er et livsvilkår, som vores natur helt naturligt tvinger os til at forholde os til. De fleste får dem, men nogle gør ikke, og de barnløse står både overfor egne og omgivelsernes spørgsmål: Hvorfor kommer de ikke?
”Det sidste led – et liv uden børn” er en fin, lille bog, der ikke gør meget væsen af sig. Den består af 13 interviews med meget forskellige perspektiver på, hvad det betyder ikke at få børn. Nogle af de interviewede har bevidst fravalgt børn. Andre har oplevet det som en stor sorg, at de ikke har kunnet få de børn, de gerne ville. Andre igen har oplevet det som ’det blev bare sådan’. Hver især fortæller de deres historier. De, der har fravalgt børn, argumenterer grundigt for deres valg. De, der er ufrivilligt barnløse, fortæller om sorgen, og hvordan de har bearbejdet den.
MANGFOLDIGHED AF VINKLER PÅ BARNLØSHED
Denne mangfoldighed af vinkler på begrebet barnløshed er bogens styrke. Begrebet ’barnløshed’ diskuteres i flere interviews, for hvad betyder det at blive defineret ud fra en ’mangel’, et fravær af noget? Det er interessant at læse de meget forskellige menneskers vinkler på det IKKE at have børn. Samlet giver det et nuanceret billede – også af omgivelserne.
Ægteparret Marie og Peter Jylov fortæller om deres fravalg af børn og den modstand, de har mødt omkring det. ”Det er bare, fordi jeg ikke har lyst. Det er jo ikke en provokation, og jeg kan heller ikke forstå, at det kan opfattes sådan. Det er bare det, jeg mærker,” siger Marie. Parret prioriterer anderledes end de fleste, og det er en mulighed, de færreste vælger. Deres eksempel er rigtig godt for bogen.
FAGLIGE PERSPEKTIVER
Et interview med en ’ikke-bedstemor’ ser problemstillingen fra en vinkel, som også flere af de interviewede berører. Når man ikke får børn, stopper slægten jo ved en selv. Det er ofte en sorg for den barnløses forældre, at der ikke kommer børnebørn. Det interessante ved bogen er, at læseren gang på gang udfordres på, hvordan man selv er forbundet til slægtninge i sit eget liv. Med eller uden børn.

De personlige beretninger sættes i en kontekst gennem flere faglige interviews. I ”Det sidste led” giver to psykologer, en præst og en amerikansk forsker i ’Family Medicine’ faglige refleksioner over barnløshed. Psykologen Mai-Britt Guldin siger, at sorgen ved at være barnløs, hvis det var et stort ønske at få børn, altid vil være der: ”Selv hvis man er kommet overens med det livsvilkår, at man ikke får børn, så vil sorgen stadig indimellem titte frem og minde dig om, at der var noget, der betød meget for dig, men som blev anderledes, end du ønskede.”
DET SIDSTE LED – HVORDAN ER DET?
Bogens 156 sider er hurtigt læst. Interviewene er velredigerede, og det er interessant læsning, fordi de er så forskellige. Som læser kunne jeg ikke undgå at sætte udsagnene i relation til mit eget forhold til at være mor, da det at have børn er så stor en del af mit liv.
Forfatterne skriver i forordet, at de kommer fra hver deres position: Dorte Roholte har børn, Marianne Christensen har ikke børn (et af bogens interviews fortæller hendes historie om at være uønsket barnløs). Allerede i forordet skriver de også bogens konklusion: At måden at forholde sig til emnet på er lige så forskellig, som vi mennesker er.
Det er overladt til læserne at lave flere konklusioner, men jeg kunne godt tænke mig at vide lidt mere om forfatternes egne overvejelser i forhold til sammenhængen mellem bogens interviews. Især de professionelle input om sorgbearbejdelse og omverdenens reaktioner kunne det være interessant at få perspektiveret. Det må læseren selv gøre, og jeg vil bestemt anbefale, at du læser “Det sidste led – et liv uden børn” uanset, om du har børn eller ej. Der er meget godt stof at tænke videre over.

Evigt ejes kun det tabte –

– som det gamle ordsprog siger. Hértil kan jeg kun tilføje: »Det man aldrig fik, flimrer i det fjerne i et urimeligt lokkende skær«.

Det viser sig i jeres bog, at der er lige så mange grunde til barnløshed som der er barnløse mennesker. Nogle er det ufrivilligt, det kan faktisk være ret hjerteskærende, mens andre er det frivilligt, så de kan bruge deres tid og overskud på andre felter. På ting, der giver deres liv lige så meget mening og indhold som børneforældre finder i deres afkom. 

Men børn er ikke bare glæde og fornøjelse. Det er først når forældrerollens pligter er udspillet og afkommet kan klare sig selv, at man ser tilbage på tiden med de mindreårige på samme måde som ved aftjeningen af værnepligten: Man glemmer de sure stunder og mindes kun de positive sider.

Alt ialt: En interessant bog, der kan skubbe / provokere éns livsholdninger og give et par ekstra point til vores samlede mængde af livsvisdom. Et plus på enhver boghylde, hvad enten den er i stuen eller på byens bibliotek.

Gode hilsner, Ole