Jeg flyttede til Vordingborg i 1977 for at gå på læreruddannelsen på Vordingborg Statsseminarium, som det hed dengang.
Vi unge gik ofte i byen, og Kirkeskovspavillonen midt i byen var et attraktivt sted med mange gode koncerter.
I foråret 1979 mødte jeg min første mand, Filip, som jeg blev gift med i 1980. Vi mødtes i Kirkeskovspavillonen i Vordingborg til en C.V. Jørgensen-koncert.
I forbindelse med åbningen af Pavillon K blev lokale borgere opfordret til at fortælle deres historie om oplevelser i Kirkeskoven gennem tiderne. Jeg synes, det var oplagt at fortælle min historie om den aften. Jeg er ikke den eneste, som mødte kærligheden der til en koncert eller andet arrangement.
Desværre holdt ægteskabet ikke, vi blev skilt igen i 1986, men historien findes som et godt minde.
Historien var en del af lydvandringen “Historier fra Kirkeskoven” af WunschMachine, iværksat af Helga Rosenfeldt-Olsen.
Lyt til den korte fortælling her: