Hvert år er der i februar en skriveudfordring kaldet #februaryfiction, hvor man kan deltage hver dag eller engang imellem.
Formålet er at få skrevet. I år, 2021, har jeg besluttet at være med. Derfor dette indlæg, hvor der kommer nye opslag, når jeg skriver.
Jeg skriver for sjov, for at eksperimentere med idéer og teksttyper, og for at holde fast i en skriverutine.
Der findes en gruppe på Facebook, hvor reglerne findes. Gruppen hedder #februaryfiction.
Bloggen her tog en drejning, da jeg på Facebook d. 11.2. så et billede af en annonce. Her tog fantasien fat, og en historie begyndte at forme sig.
Idé til Johns historie herunder.
Johns historie 1
11.2.2021 – John husker
Januar 1966: John er på ferie i Demstrup hos sin fætter Svend, som bor i byen. John bor i Silkeborg. I aften spiller Danny & The Royal Strings på scenen i skolens gymnastiksal. Johns trommehinder bliver lammet af den høje musik. Igennem tobakstågerne får han øje på Connie. Han husker hende fra sidste sommer. Tæt omslynget danser de til kl. 22. ”Jeg skal være hjemme om et kvarter,” siger Connie og går.
Januar 2021: Johns kone er død, han indrykker en annonce i Silkeborg ugeavis. ”Connie, husker du vores dans til ballet? Ring til mig på 19662206.”
Johns historie 2
12.2.2021 – Ventetid
John lytter til brændeovnens knitren og tørrer sine svedige håndflader i en serviet fra frokosten. Brevet med den maskinskrevne adresse ligger uåbnet foran ham på bordet. Han vejer brevet i hånden, tørrer sin kniv af i servietten og åbner det langsomt. Indeni ligger et brev med billetmrk. 258425 skrevet med sirlig håndskrift. Han vender kuverten på hovedet, og et lille hjerte falder ud. Med kuglepen er skrevet: ”Kære John, jeg håber, det er den rigtige. Held og lykke. Kh Avisen.” Han sukker og mærker varmen brede sig i brystet. En velkendt følelse, der længe har været gemt væk.
13.2.2021 – Brevet
Johns hænder ryster, imens han skærer kuverten op, en sveddråbe triller ned fra hans ene tinding. Han tørrer den væk med skjorteærmet. Kuvertens lavendelduft pirrer Johns nysgerrighed, og mindet om stemningen fra den aften til ballet i Demstrup får hans hjerte til at slå lidt hårdere og hurtigere. Han åbner kuverten, tager brevet ud og læser ganske langsomt den smukke skrift. ”Kære John. Jeg så din annonce i Midtjyllands Avis forleden. Jeg vidste med det samme, hvem du er, og hvem du søger. Derfor skriver jeg til dig så hurtigt som muligt. Jeg har længe villet kontakte dig.”
14.2.2021 – Håbet
”Jeg er datter af Connie, og jeg har hørt dit navn på min mors læber så utalligt mange gange, at jeg er sikker på, at den aften også betød noget for hende. Hvis du har lyst til at vide mere, må du gerne ringe til mig. Ring til 14022021. Det er bedst at ringe om aftenen, hvor jeg er alene. Venlig hilsen Ulla.”
’Det er næsten for godt til at være sandt.’ Det er længe siden John har været sådan i tvivl, om han har gjort det rigtige. ’Hvad nu, hvis hun er syg, eller noget endnu værre.’
15.2.2021 – Besøg
Dørklokken bimler i entréen. ’Åh, det er mandag. For pokker, jeg har glemt aftalen.’ John fjerner hurtigt en stak aviser og blade fra spisebordet og gemmer dem under bordet på en stol. ”Kom ind!” råber han over skulderen, ”Døren er åben.”
”Skal jeg smide skoene her i entréen?”
”Nej, behold dem bare på, det er jo tørt udenfor i dag.” John havde ikke ventet en kvindestemme.
”Kom bare ind i stuen.”
Kvinden kommer ind og går direkte hen til brændeovnen og rækker hænderne frem imod varmen, imens hun kigger rundt i stuen.
”Har du ikke flyttet rundt?”
16.2.2021 – Spørgsmål
John mærker et sug i maven. Hans datter har ikke besøgt ham i to år, og nu står hun pludselig der i hans stue uden at have meldt sin ankomst.
”Hvad bringer dig hid?” får han sagt med lidt mere luft på stemmen, end han havde tænkt sig.
”Jeg så din annonce fra avisen. Den er blevet delt på Facebook.”
”Hvordan kan det være gået til?” John er ikke selv på Facebook, men han har hørt, at datteren er ivrig der.
”Lige meget. Men hvad er det for noget pjat, du har gang i? Hvad tænker du på?”
17.2.2021 – Anklage
John ryster på hovedet og ser ned i bordet. Så retter han sig op i stolen og hvæser:
”Hvad bilder du dig ind at komme her uden forvarsel, og så starter du med at blande dig i mine affærer. Det kommer ikke dig ved.”
”Skulle mor ikke lige være kold først, før du kaster dig ud i nye eventyr?” Datteren tænder en cigaret og stiller sig ved emhætten, som hun tænder.
”Kold! Hvad mener du, det er jo mindst tre år siden, hun døde. Jeg trænger til selskab, der må snart ske noget nyt.”
”Jamen en ny dame?”
18.12.2021 – Vrede
Datteren ryster på hovedet og slukker sin cigaret i køkkenvasken. Hun sætter sig ved spisebordet over for John.
”Hvorfor kommer du pludselig på besøg nu? Jeg har ikke set dig siden mors bisættelse.”
”Måske skulle du hellere spørge, hvorfor jeg ikke har været her før.”
”Ja, hvorfor har du egentlig ikke det?” John har ikke haft mulighed for at spørge hende. Lige efter bisættelsen skrev hun til ham, at hun ikke ville se ham mere, og hun blokerede ham på sin telefon. Hans søster fortalte dengang, at datteren var blevet rasende over gravstedets placering på den ukendte.
19.2.2021 – Kernen
”Fordi jeg synes, det var tarveligt at anbringe mors urne på de ukendtes grav.” Hun tørrede en tåre væk med bagsiden af hånden. ”Forstår du ikke, hvor meget mor betød for mig? Og nu vil du giftes igen.”
”Giftes? Hvordan skulle jeg kunne gifte mig igen. Jeg aner jo ikke engang om Connie lever længere.”
”Men hvorfor skulle du efterlyse hende, hvis du ikke vil giftes med hende?”
”Ah, jeg er ikke interesseret i at blive gift igen, og det ville i øvrigt være min egen sag, hvis jeg ville gøre det.”
”Ville du så gøre mig arveløs?”
20.2.2021 – Indrømmelse
”Nå, det er altså der, skoen trykker.”
”Sådan kan man vel godt sige det, men du ved heller ikke, at Dennis er gået fra mig, og det var jo ham, der tjente pengene. Jeg er på kontanthjælp.” Datteren griber ned i sin taske, trækker endnu en cigaret op og tænder den.”
John peger ud mod køkkenet. Hun rejser sig og tænder emhætten, imens hun ryger.
”Du har ikke været her i tre år, og så kommer du for at tale om penge,” siger John med lav stemme.
Datteren kommer tilbage.
”Ja, men jeg har også savnet dig.”
21.2.2021 – Bitterhed
”Du kunne bare ringe. Jeg har været lige her hele tiden.”
”Det lyder nemmere, end det er. Hvad er det for et brev, du har der?” Datteren rækker ud efter brevet. John tager fat i hendes arm og skubber den væk.
”Det er til mig.” John rejser sig, lægger brevet i jakkelommen og går hen til vinduet og kigger ud i haven.
”Ved du, at jeg hver eneste dag i tre år nu har savnet dig og ikke vidst, hvorfor du ikke ville se mig. Og så kommer du her i dag, uanmeldt, og taler om penge.”
22.2.2021 – Fortrydelse
”Ja, jeg ved det godt. Men efter at Dennis er gået, er jeg begyndt at tænke mere over mit liv, og jeg vil gerne have kontakt med dig igen.” Hun tager fat i et hjørne af den tynde borddug og kører fingeren rundt om snippen. ”Og ja, jeg mangler også penge,” siger hun uden at se op.
John svarer uden at vende sig.
”Så er du jo heldig, at jeg ikke har glemt dig.”
”Hvad mener du? Man glemmer vel ikke sine børn?” Hun rejser sig og går hen til ham. ”Må jeg give dig et knus?”
23.2.2021 – Overraskelse
John vender sig og omfavner hende.
”Jeg har en overraskelse til dig, men jeg vil ikke have, at du blander dig i mit liv. Kan vi blive enige om det?”
”Ja, undskyld. Men jeg har været så forvirret på det sidste. Jeg var ked af, at Dennis gik, men bagefter er det sgu en hel befrielse.” Datteren tager en serviet fra bordet og pudser næsen. ”Nu kan jeg se, at han var dårligt selskab, som du sagde for mange år siden.”
John går hen til kommoden, åbner en skuffe og tager en cigarkasse med hen til bordet.
24.2.2021 – Opsparing
Datteren følger ham med øjnene, imens han sætter sig og åbner låget på cigarkassen. John ser på hende hen over brillerne.
”Nu er det sådan, at en forælder sjældent glemmer sine børn, i hvert har jeg på ingen måde glemt dig, og end ikke afskrevet dig. Jeg håbede, du ville komme tilbage en dag.”
Datteren stirrer på cigarkassen, der bugner af pengesedler.
”Derfor har jeg hver måned lagt 1000 kr. til side til dig i håb om, at du en dag ville komme og hente dem. Nu er du her endelig, de er dine. Vil du have dem?
25.2.2021 – Glæde
”Om jeg vil have dem? Selvfølgelig vil jeg det, og jeg kan slet ikke sige tak nok. Jeg er så flov over, at jeg bare er blevet væk i al den tid.”
John skubber cigarkassen over til datteren, som løfter den op og kysser den. Hun rejser sig og lægger armene om John i lang tid, inden hun sætter sig igen. John klapper hende på armen og smiler.
”Nag er ikke værd at gemme på, det slider en op indefra. Jeg har også gemt noget af mors tøj, som du sikkert kan sælge på Facebook eller andre steder.”
26.2.2021 – Fornuft
”Du har da virkelig tænkt over det hele, skal jeg love for. Mange tak. Mor gik kun i det bedste, så det kan jeg helt sikkert godt komme af med. Du skal nok får pengene.”
”Nej, penge betyder ikke noget. Der er alligevel ingen lommer i den sidste skjorte, og jeg mangler ikke noget. Du skal hellere bruge dem på dig selv.”
”Det er virkelig sødt af dig far.”
Datteren rejser sig, går ud i køkkenet, fylder vand i en kogekande og tænder for den.
”Jeg havde næsten glemt, at jeg har taget noget god kaffe med til dig.”
27.2.2021 – Tvivl
Vandet koger, og datteren brygger en kop kaffe til dem hver. Hun sætter kopperne på spisebordet og læner sig imod John.
”Hvad står der egentlig i brevet far? Jeg er nysgerrig. Er det fra Connie?”
”Nej, det er fra hendes datter. Der står, at jeg kan ringe til hende, hvis jeg vil vide mere.”
John rejser sig, lægger et par stykker træ i brændeovnen og bliver stående med ryggen til ovnen.
”Har du så ringet til hende?”
”Nej. Jeg ved heller ikke om jeg vil gøre det. Det virker så akavet, synes jeg.”
”Gør det dog far. Nu.”
28.2.2021 – Telefonsamtalen
”Synes du virkelig. Du kom jo farende her og var meget vred. Og nu siger du, at jeg skal ringe alligevel Hvorfor?”
Datteren rejser sig og omfavner ham.
”Jeg var i en helt anden stemning, da jeg kom. Nu har vi jo fået talt, og jeg kan godt se, at det ville være rart for dig at finde Connie igen.”
John ringer op og hører en blid: ”Hej, du taler med Ulla.”
”Ja hallo, det er John, mig med annoncen. Tak for brevet. Jeg ringer for at spørge til din mor.”
”Hvor hyggeligt. Jo nu skal du høre.”
Her slutter fortællingen om John. Hvordan synes du, den skulle slutte? Skriv gerne til mig på Facebook. 🙂
Hidtil havde jeg skrevet en ny historie hver dag og lagt dem ind med den ældste nederst.
10.2.2021 – Ordene
Ordene forsvinder langsomt men sikkert dag for dag. De forsvinder, når de ikke bliver brugt. De behøves ikke. De kommer ud gennem fingrene på tastaturets bogstaver, men når jeg vil have dem ud af munden, tøver de. Som om de er lagt på fjernlager til senere brug. Det tager længere og længere tid at finde dem frem igen, og nogle er forsvundet for tid og evighed. Jeg må holde pause og håbe på, at de dukker op igen af sig selv. Det gør de bare ikke altid. Hvor bliver de mon af? Forsvinder de helt en dag?
9.2.2021 – Snestorm
’Politiet fraråder al unødig udkørsel.’ Sådan lyder det i radioen fra morgenstunden. Jeg slukker og rydder fortovet for sne efter nattens fygning. Nyder min morgenmad med brændeovnen knitrende som den eneste lyd i stuen. Naboens træer viser stormvejr. Vinden er i nordøst, og den tager fat. Daggammel sne afbryder stilheden og rutsjer ned fra taget med samme lyd som torden i det fjerne. Mågerne staller op imod blæsten, cirkler, og får mig til at tænke på Jonathan Livingstone havmåge, som jeg begejstret læste i min ungdom. Solen skinner, skyerne trækker sig sammen.
Er snestormen på vej nu?
8.2.2021 – Samvittighed
Han trækker hætten lidt længere op over hovedet, hver gang han går forbi mit hus.
Han har ikke glemt det. Heller ikke jeg. Han kom ikke som aftalt for at slå min græsplæne. I stedet kom han og sagde, at han ville komme senere, når han havde fået lidt mad. Han havde bare ikke flere penge, det var sidst på måneden. Han fik sit forskud. Og kom alligevel ikke mere. Vi mødtes tilfældigt en dag. ’Selvfølgelig kommer jeg og gør det’, sagde han. Det er halvandet år siden.
Han skylder stadig 160 kr.
Hvad ville du have gjort?
7.2.2021 – Søndag
Af alle de ting, man kan foretage sig på en søndag, er snerydning dog det værste og mest kedelige. Det er koldt, tungt og totalt irriterende, når det lige om lidt ikke kan ses alligevel. Bedst er det, når snefaldet er slut, og temperaturen stiger, så resten smelter af sig selv. Saltet gør fingrene endnu mere forfrosne, men det er nødvendigt. Det er ulovligt at lade sneen ligge på fortovet. Ingen forsikring dækker, hvis nogen falder. Ryggen knager og gør ondt, støvlerne bliver ødelagte, og humøret daler til langt under frysepunktet.
Men sneen pynter på landskabet. Trods alt.
6.2.2021 – Forventning
Hun går med langsomme skridt ned ad alléen, som hun har gjort hver eneste dag, siden det blev proklameret på et pressemøde, at landet lukkede ned. Nye ord i hendes ører. I dag kan hun ikke bruge den lille trækvogn, men den gamle kælk glider let hen over den frosne sne. Hun har iagttaget forårets komme, grønne skud på træerne, modningen hen over sommeren og nedbrydningen i efteråret, indtil bladene faldt af igen. Stadig alene med sine tanker efter næsten et helt år uden kontakt med andre end menneskene i hendes fjernsyn. De fyldte kasser står der, som de plejer. Hun stabler dem på kælken, spændt på hvad hendes stalker mon har sendt til hende i dag. Han skulle bare kende hendes plan. Hun smiler.
5.2.2021 – Bøn
Kære ven
Du stak lige hovedet frem et øjeblik. Måske tror du ikke, jeg så dig, inden du gemte dig igen. Du har længe været savnet, og dine sparsomme besøg er ikke nok til at vedligeholde et varmt venskab. Når du ikke kommer, trænger dine søskende sig på i en grad, så det er direkte ubehageligt. Din søster har de sidste dage benyttet sig af dit fravær til at lægge sin kulde hen over os alle med god hjælp fra din bror. Han farer frem for fuld kraft og ryster os alle.
Kære sol, kom snart igen. Kærlig hilsen Mennesket.
4.2.2021 – Virusdans
Drømmene smutter
som sand gennem en tragt,
Når hele verden putter
i en ørken af afmagt.
Sandheden søges
dybt i hjerteroden.
Farlige tal forøges,
mens virus hærger kloden.
Skal vi mon lære
af tidens skarpe tand?
Skal vi mon bare være
hjemme i vort eget land.
Hvordan skal vi forstå?
Jo mere tiden går,
mere må vi undergå.
Tankespind får gode kår.
Der er regler nu,
vi kan ikke rejse.
Selv om både jeg og du,
er ret tæt på at dejse.
Tålmod er en dyd,
vi må alle vente.
Vi skal kramme uden snyd,
helt uden ekstra rente.
3.2.2021 – Onsdagstanker
Skal jeg skrive om mit liv?
Vælge scener ud og male dem frem på papiret.
Enkeltvis folde oplevelser ud og lade dem åbne sig langsomt.
Detaljerne vil vise, hvem jeg er, hvad jeg har lavet, hvor, hvornår, hvordan og måske hvorfor.
Skal jeg være ærlig, skal jeg bruge fantasien?
Sandheden må aldrig stå i vejen for en god historie.
Hvilken sandhed?
En sag kan altid opleves fra flere sider.
Kan jeg være personlig uden at blive privat?
Har mit liv været interessant nok til at blive beskrevet.
Hvorfor skulle andre læse om mit liv?
Skal jeg skrive om mit liv?
2.2.2021 – Kyndelmisse
Langsomme skyer
driver forbi
på den lyseblå himmel.
Genboens træer
stritter stille.
Solsorte sætter
tæring efter næring,
puster sig op,
jager hinanden væk.
Skovskaden skriger
dem alle på flugt.
Modig musvit
bliver hængende
ved foderautomaten.
Forskræmt rødkælk
lurer i toppen
af en rosengren.
Dovent duepar
skridter banen af,
sluger kornet råt,
skider på det hele.
Indtil duehøgen
kredser spiralt
over sit revir.
Duerne trykker sig
for sent.
Naboens hankat
slikker sig
om munden.
Frosten bider
i den levende
villahave
i næb og næse.
Kyndelmisse
har slået
sin knude
eftertrykkeligt.
Lyset
er
på vej
tilbage.
1.2.2021 – Mandag
En ung pige skød engang på sine skolekammerater, fordi hun ikke kunne lide mandage.
I Californien.
Det kunne ikke ske i Danmark. Vel?
Eller.
En flok unge mænd tæver en kammerat til døde.
En mand slår sin hustru ihjel og påstår, det var et uheld.
Og.
Et skamskudt dyr sygner hen i skovkanten. Der går en uge, før det dør af udmattelse.
Og.
Militæret overtager statsmagten i Myanmar og arresterer landets demokratisk valgte leder, lukker lufthavne og alle tv-kanaler.
Det er bare overskrifter.
En almindelig mandag i februar 2021.