Fortællinger fra hjertet

Denne forestilling er noget for dig
– når tilhørerne tør lade sig overraske og gribe af nuet.
– når du bare vil give dine gæster en levende oplevelse uden noget bestemt tema, hvor fortællingerne udvælges på stedet.

‘Hvad hjertet er fyldt af, løber munden over med’. Marianne Christensen øser af sine aktuelle fortællinger om livet på godt og ondt, om kærlighed og andre store følelser.
Mariannes fortællinger stammer mest fra eventyrenes og myternes verden men også fra hendes eget liv på Lolland og Sydsjælland med enkelte afstikkere ud i den store verden.
Det er fortællinger i øjenhøjde – uden dikkedarer.

“Du tryllebandt os jo!”
Theresia Treschow-Kuhl, tidl. sognepræst i Horslunde

“Kære Marianne
Tak for en virkelig dejlig aften. Som du ved, blev vi i den grad overrasket over det store fremmøde, men det bedste af det hele var, at dem, jeg efterfølgende har talt med, har alle været meget begejstrede for din fortælling. Så jeg håber virkelig, at du får rigtig mange aftener optaget med det. Og herfra ønsker vi held og lykke.”
Hans Iversen, tidl. sognepræst i Nebbelunde

“Kære Marianne Christensen
Tusind tak for en dejlig aften i går. Jeg fik mange meget positive tilkendegivelser, og jeg var også selv meget betaget af din måde at fortælle på. Tak for en dejlig oplevelse.”
Med venlig hilsen Ernst Søgaard Jensen, tidl. sognepræst i Karleby

“En veloplagt Marianne Christensen- med et stort og varmt hjerte og masser af erfaring,
viden og et smittende humør, fortæller af karsken bælg om Kloge, skæve og snurrige
kvindfolk, Sagn og julefortællinger og Marie Grubes forunderlige liv, med en sand for
dyden energi og indlevelse, der kommer helt ud over scenekanten.
Tilhørerne, ved de efterhånden mange foredrag vi har hyret Marianne til, kan fortælle
om gode oplevelser og ”gang i fantasien”. Vi ser frem til et forsat godt samarbejde med
hendes fremragende fortællinger om traditioner og et stykke Danmarkshistorie.”
Jan Howy Rasmussen
Skoleleder
Rødovre Kulturelle Aftenskole &   VestegnensOplysningsForbund Hvidovre