Skriv NU – om dit liv
Skrivedag for kvinder

“Der findes ikke en bedre måde at lære sig selv at kende på end ved at skrive.”
Skriv NU er en ‘vi mødes og skriver sammen’-dag, hvor vi skriver i mine stuer i Nørregade 18, Vordingborg.

Næste dato er 7.10.23 kl. 10-15.
Hvis du er på Facebook, kan du holde øje med gruppen ‘SkrivNU- Mimers brønd’, hvor jeg jævnligt lægger øvelser og opdaterer mine kursustilbud.

Hvem kan være med?
Skrivedagene er for dig, som har lyst til at indgå i et udviklende fællesskab, hvor du lærer dig selv bedre at kende
og samtidig bliver guidet til at undersøge områder, som du ikke finder på af dig selv.
Du udvikler dig personligt.
Du får pirret din nysgerrighed.
Du får tid til ro og fordybelse.
Du får mulighed for at reflektere sammen med andre.
Du får spændende opgaver.
Du kommer til at grine.
Du får lyst til at skrive mere.
Du er ikke alene i din proces.
Det er ikke målet at skrive en bog eller noget i den retning.
Du skriver af lyst for at lære dig selv bedre at kende.

Måske får du lyst til at skrive for andre også, men denne dag er for dig selv.
Vi mødes i en gruppe, fordi det giver meget mere energi og udvikling.
Du får måske også modstand mod at se på dine skyggesider, men det vil være udviklende.
Du får måske også tårer i øjnene, når du opdager, hvilke fine historier du rummer.
Du får lyst til at lære de andre bedre at kende, når du ser, hvor ens vi er inderst inde.
Vi mødes i private rammer og skriver sammen.
Det er hyggeligt, der er et frirum uden fordømmelse, og du kan være dig selv 100%.

Underviser Marianne Christensen
Marianne Christensen har mange års erfaring som underviser og hendes højeste værdier er, at der skal være humor, og alle skal føle sig godt tilpas. Med humor og alvor, kommer hun hver gang med et oplæg, der støtter din personlige udvikling.
Ved at skrive, får du indblik i din historie, hvilke historier du fortæller dig selv, hvilke regler du har sat op for dig selv osv.
Nogle gange læser I højt af teksterne, andre gange holder I det bare for jer selv.
At skrive sammen med andre er bedre end at sidde alene, uanset om I deler teksterne eller ej.
Hensigten er at få større selvindsigt og blive skarpere på dine uanede muligheder.
Temaerne kan fx være:
Hvad er dine livsregler?
Markante oplevelser fra din barndom
Det her drømmer jeg om
Hvad nu hvis….?
Mulighederne er uendelige, og du få flere aha-oplevelser og lyst til at skrive mere.

Tilmelding
Ring til Marianne på 30254774, hvis du vil vide mere, før du melder dig.
Pris: 500 kr. i alt. Inkl. kaffe/te. Medbring selv frokost. Vi holder en kort pause.

Bindende tilmelding:
Det gælder altid, at din tilmelding er gyldig, når du har indbetalt de 500 kr. til MobilePay (Tekst: skriv nu) og sendt en mail til marianne@mariannechristensen.dk med oplysning om Navn, adresse og evt. CVR.nr. til faktura.
Max. 10 personer. Først til mølle.

Udtalelser fra tidligere kursister:
“”Fyr din terapeut og gå på skrivekursus hos Marianne.” Det mener jeg, fordi jeg selv synes, jeg får bearbejdet rigtig meget i mig selv ved at skrive, får kontakt med noget i mig selv, som kan sammenlignes med at gå i terapi. Jeg får kontakt til dybere lag, så det virker som en terapeutisk proces.” Hanne

Jeg er overrasket over, hvad man kan skrive frem, når man bliver presset lidt. I begyndelsen gik jeg helt i baglås, når vi skulle skrive på tid, men nu har jeg lært bare at kaste mig over det. Jeg bliver virkelig overrasket over, hvad der dukker op. Interessant hvad der findes derinde, det giver en vej ind til skrivningen. Irene

“Mariannes øvelser på vores skriveaftener giver blod på tanden og åbner for nye muligheder. Jeg har med forbløffelse læst, hvad jeg har skrevet i en øvelse. Og derved lært mig selv bedre at kende, såvel som fået fat i min kreative skrivelyst igen efter over 20 år.
Det hyggelige forum gør det kun bedre og skaber en tryg ramme, sådan at modet til at skrive også bliver større.
Behøver jeg at sige, at jeg også kan anbefale det?” Pernille

“Jeg kan varmt anbefale dette kursus. Jeg har været på 2-3 skrive kurser hos Marianne Christensen og for mig var det starten på et helt nyt udtryk. Et udtryk der kom fra det inderste i mig og som gjorde mig væsentlig klogere på mig selv og min historie. Det gav mig en frihed til at udtrykke mig skriftligt, trods grammatiske fejl og rod i sætningskonstruktionerne, for der var ingen dom men lyttende ører og vidner til min historie.
For mig har de kurser været et turning point i forhold til at arbejde med mig selv på en helt ny måde, og det har skabt et kreativt flow hvor jeg er blevet ved at udtrykke mig skriftligt. Så igen, jeg kan virkelig varmt anbefale at deltage på det og vil måske selv igen til foråret hvis der kommer et der. ” Filicia

“Du behøver ikke lede efter et formål i livet, for du er født med det.
Det er allerede i dig, for når du gør det, du har lyst til, uden anstrengelse i nuet, så er du, hvor du skal være.
På den måde gavner du dig selv og dine omgivelser bedst muligt.”